LowCarb og træning – fungerer det?

Jeg har, som I måske har læst på Instagram (Fit4TheYear), fået tilbudt et 10 ugers kostforløb hos LowCarb.dk, og jeg har lige et par tanker herom – både i forhold til det med, at det er low carb, og at mange danskere er blevet kulhydratforskrækkede, tanker omkring, hvordan low carb livsstilen kan fungerer med den mængde træning jeg skal lægge for dagen, når jeg går med planer om, at gennemføre en 1/2 ironman til næste sommer (KMD Aarhus 70.3).

Da jeg for 2.5 år siden besluttede mig for, at gymnasie-kiloerne skulle smides – ja, jeg havde taget næsten 10 kilo på, uden egentlig at bemærke det, men da efter nytår 2012, som et nytårsfortsæt besluttede, at der skulle ske noget, stod vægten på 71 kg. (CHOK! Og det tal lyder stadig virkelig voldsomt!!) Jeg skulle til Thailand i starten af marts, og var nødt til at gøre noget, for at kunne vise mig i bikini, og dét var en god motivationsfaktor for mig – at have rejsen at se frem til! 🙂

Jeg har altid været aktiv og spillet håndbold og fodbold, og det var netop derfor, at det gik op for mig, hvor vigtigt kostdelen i et vægttab er. Jeg havde et overforbrug af Coca Cola, eller jeg tænkte ikke over, hvor mange kalorier sådan en dåse cola indeholdte – og nej, jeg er ikke fortaler for at tælle kalorier, heller ikke nu, men det handler om at blive bevidst om, hvad det er vi propper i munden, hvad de indeholder og om de gør noget godt for os, selvfølgelig skal der være plads til de usunde også – alt med måde, det er, hvad jeg forsøger at leve efter.
Anyways, jeg tabte mig 5 kg, på 2 måneder, og følte mig faktisk rigtig godt tilpas i bikini, det var en skøn følelse!
Jeg havde måle/veje dag hver fredag morgen, og det var SÅ motiverende, at der bare var sket noget hver gang.
Jeg tog en kold tyrker – der var ingen slik eller sodavand i de to måneder, det var hårdt, men nødvendigt. Samtidig havde jeg skåret alt brød ud af kosten, samt kartofler og pasta.
Det fungerede rigtig fint for mig dengang, og det gjorde noget godt for min krop.
Men jeg kan den dag i dag være i tvivl om, om det er holdbart – vores kroppe har brug for kulhydrater, i sær når der skal trænes – løbes, cykles, svømmes, styrketrænes, og jeg synes vi skal passe på med ikke at blive for kulhydratforskrækkede, som mange danskere de sidste år har haft tendens til.
Men med disse tanker i baghovedet, er jeg meget spændt på, hvad forløbet hos LowCarb.dk kan lære mig – jeg er i hvert fald åben overfor forløbet og alt, hvad det indebærer i de 10 uger.

Har du lyst til at følge med i forløbet, og har DU evt. nogle tanker eller spørgsmål du kunne tænke dig, at jeg skulle tage op at vende, så smid en kommentar.

Og en sidste ting, smut forbi Low Carb Lækkerier på Facebook, der bliver også delt en masse lækre opskrifter.

Det 10 ugers forløb starter den 4. september.
LowCarb.dk

Stay tuned,

Camilla
Fit4TheYear

Shoutout giveaway og inspirerende tøser

Jeg har i forbindelse med, at jeg rundede de 4000 følgere på Instagram (@fit4theyear), udlovet 4 shoutouts. Som min bror sagde, da han så konkurrencen på Instagram, sagde han: “Så ser jeg du har lavet en giveaway, og tænker fuck hvor nice, og så er det bare et shoutout?!”.. Haha, well, JEG synes det er en god konkurrence, og det er der en del andre tøser, der også har syntes, eftersom de har deltaget i den, og for mig handler det egentlig også mest om, at jeg synes det er så fedt, at vi kan inspirere og motivere hinanden på den måde, så tanken var, at jeg gerne ville dele nogle af de seje tøser, der følger mig, med jer andre – så vi alle kan nå ud til så mange som muligt. Det er et fedt og hyggeligt ‘fællesskab’, der er på IG, og jeg elsker hvert en like og hver en følger. I er alle med til at holde mig kørende og holde motivationen i top, måske fordi jeg føler, at jeg har nogen, der forventer noget af mig – og det er en vigtig drivkraft hos mig. Så TAK!

De 4 heldige vindere blev udtrukket i fredags, og jeg håber I alle vil gå ind og tjekke dem ud, de er meget forskellige, men alle med samme mål – at forsøge at leve et sundt, men balanceret liv, uden at være fanatiske.

1. @SUMODI – en sej pige, der har smidt 12 kg
foto
Mangler du inspiration til lækre og sunde opskrifter, så er det helt sikkert hende her du skal tjekke ud. Find hende på instagram @sumodi, og lad dig friste af alle de lækre billeder, hvor du kan finde smoothies, dadelkugler, burgerboller, brød og broccoliboller, to mention a few.
Her har hun blandt andet lavet blomkålspølsehorn, mums!

2. @TRYINGTOGETFITDK – ung pige med imponerende vægttab
foto
En sej tøs på 18, der har smidt 11 kg, og nu går med drømmen om bikini fitness 2015/16.
På hendes IG kan du finde motivation til din træning, følge hendes vej mod drømmekroppen, samt blive fristet af hendes lækre pandekage-, grød- og cookiesbilleder, og ikke mindst blive lidt misundelig på hendes flotte mave 😉
Bestemt et besøg værd, og kæmpe thumbs up herfra @tryingtogetfitdk.

3. @CATHRINEYOGA – inspirerende yogafreak
foto
Cathrine er yogalærer og yogablogger, hun har bloggen cathrineyoga.dk, som er en nytænkende yogablog. Hun underviser ugentligt i Københavnsområdet, og har til mission at inspirere.
Hendes instagram er fyldt med dejlige billeder, der bare gør én glad i låget. God og sund mad, afstressende yogabilleder, motivation til træning og andre herlige hverdagsglimt fra hendes liv. Go check her out 😀

4. @FATFOODNFIT – ung, sej LCHF-blogger

foto
24-årig københavnerchick, der ved en hel del om LCHF, og selv lever herefter.
Mangler du inspiration til måltider, så er hendes IG bestemt et besøg værd – alt lige fra morgenmadsbilleder, brød LCHF style, snacks, smoothies og aftensmadsinspiration.
Og så tror jeg, hun har en svaghed for flæskesværd 😉
Hun blogger om sin livsstil på fatfoodnfit.bloggersdelight.dk, så gør jer selv den tjeneste at kigge forbi både hendes blog og IG.

 

Fire meget forskellige piger, med forskellige drømme, men alle med samme mål – at inspirere. Håber, I blev inspireret og kigger forbi deres profil.

God søndag!

Ikke sponsoreret. 

 

Motivationsfaktor og KMD4:18:4-deltagelse

1014066_10152306635495202_4799908082868099114_n

Motivationsfaktor

Som nogen af jer sikkert ved, så fik jeg for snart halvanden måned siden en ny cykel – af mig selv, et påskeæg fra mig til mig 😀
En mountainbike, Cube Attention, den er så fed! Jeg har længe ønsket mig en rigtig mountainbike, og jeg har da også haft en, men ikke en der har kunnet noget. Og jeg har virkelig, efter jeg har fået den nye her, fundet ud af vigtigheden af at have en god MTB, hvis man vil køre på MTB-bane – den skal være udstyret med nogle gear, der virkelig kan noget og skifter, når den skal og bremser prompte. Og det gør den her!

Anyways, den nye cykel og de nye muligheder, gav mig en fornyet motivation – hvilket jeg tænker er meget normalt, når man får nyt udstyr, har det i hvert fald på samme måde, når jeg får nyt løbetøj og -sko fx.
Motivationen fik mig til at tilmelde mig KMD4:18.4, som er en triathlon – og det tiltaler mig meget, at denne sportsgren er en kombination af 3 ting jeg virkelig godt kan lide.
Trods det, at det er en relativt kort distance, så er der stadig udfordringer ved det. Én ting er enten at løbe 4 km, cykle 18 km, eller en tur i svømmehallen – her skal det hele kombineres, og jeg har altid været meget fascineret af Ironman-udøvere, og det er da en drøm at kunne kalde sig selv det en dag, og alle ved, at man er nødt til at starte et sted, så for mig bliver min KMD4:18:4 deltagelse startskudet.

Udfordringer

Den største udfordring for mig bliver helt klart svømmedelen – én ting er at svømme 400 m i svømmehallen, det lyder umiddelbart ikke af meget, og jeg er en forholdsvis habil svømmer, men til KMD4:18:4 i Aarhus, foregår de 400 m svømning i åbent hav, og det bliver en udfordring, og nok den del, der gør mig mest nervøs, men samtidig og spændt – spændt på at prøve noget jeg ikke har prøvet før.

Jeg har mange gange før deltaget i løb, primært 5 km distancer og et enkelt halvmaraton – og for mig er det virkelig motiverende med opbakning og tilskuere på ruten, derfor har jeg tendens til at præstere mere til løb end jeg gør, når jeg træner, hvilket jo er positiv.
Men som nævnt, har jeg ikke før deltaget i en triathlon, og har ikke prøvet det med at kombinere de tre discipliner, og jeg er spændt på, hvordan min krop reagerer, og det bliver helt sikkert en udfordring, men en sjov én af slagsene.

Forventninger

Mine forventninger til en første gangs deltagelse – det er svært, jeg har umiddelbart ikke en forventning til en bestemt tid, men jeg har en forventning om at klare mig godt. Jeg er ikke med for ‘bare’ at gennemføre, uden at det skal lyde fornærmerende, for hatten af for alle de, der stiller op, også dem, der bare er med for at have det sjovt 😉

KMD4:18:4 er et motionsløb, hvor alle kan være med, og jeg synes det er et fedt initiativ! Erfarne, såvel som uerfarne triatleter. Og jeg glæder mig til at være en del af det! Og hvis alt går som planlagt, så har jeg en plan om at deltage i KMD-København også, i august.

Skal du deltage i enten Aarhus eller København? Eller kommer du bare som tilskuer? 🙂
Hvis nogen har nogle gode råd omkring træning, eller i forhold til selve løbet, så byd endelig ind.

Ikke sponsoreret indlæg.

Low carb Pølsehorn

Som lovet, en opskrift på de bastande low carb pølsehorn med kyllingepølse – lækre til madpakken eller som et mellemmåltid/snack.
Beklager ventetiden, men grundet sygdom har madopskrifter ikke stået øverst på hitlisten den sidste uges tid.

De smager godt, og i sær med lidt hytteost eller ketter on the side 😉
Det skal lige siges, at jeg oplevede, at dejen var lidt svær at få til at sætte sig rundt om pølsen, så det kræver lidt tålmodighed, men det er stort set også det eneste ‘svære’ eller besværlige ved denne opskrift. Den er meget lige til og kræver ikke det helt store, win win! 😉

foto 3 foto 4 kopi

 

Ingredienser:

2 æg
1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl skyr (Quark eller andet tykt surmælksprodukt)
3 spsk fiber HUSK
1.5 tsk bagepulver
2 tsk salt (Man kan sagtens smide andre krydderier i også)
2 spsk olie
Kyllingepøsler of choice

How to:

Man kan med fordel riste kernerne inden brug for at få en endnu bedre smag, men kan undlades. (Skal køle af inden man går igang).

Bland de våde ingredienser i én skål, og bland kerner og frø sammen med HUSK i en anden skål. Bland så det hele sammen og lad det trække en halv times tid inden de formes.
Tænd ovnen på 200 grader.
(Husk tålmodigheden nu!)… Pas på dejen du vikler om pølsen ikke bliver for tyk. Forsøg evt. at rulle en klump dej flad og så rul den om en pølse.
Når du har fået dem på en bageplade, så pensels pølsehornene med lidt vand eller lidt olie.
Bages i ca 15-20 min. ved 200 grader.

Bon appetit 🙂

Cinnamon Rolls – ernæringsforbedrede

Alt er relativt, og jeg synes tit, det er lidt misvisende at kalde ting for sunde, blot fordi sukkeret er pillet fra eller erstattet med noget andet, eller fordi vi ikke bruger mel. Det bliver vores opskrifter ikke nødvendigvis sunde af, og selvom ting er sunde, kan vi jo ikke spise uanede mængder af det, og så tro, at det ikke sætter sig 😉 øv!
Når det så er sagt, så har jeg lavet nogle ernæringsforbedrede kanelsnegle, der ikke er SÅ usunde som den normale, fedtede (lækre) udgave.
Der er mel i, men har udskiftet hvedemelet med andre sundere, mere fiberrige alternativer.
Jeg synes selv, at de blev ret gode, og kunne nemt spise rigtig mange af dem over kort tid, så det handler lidt om selvbeherskelse, når der bliver bagt sådan nogle ting, og det sker også kun i weekenden her – men jeg synes også, at der skal være plads til sådan noget, alt med måde 🙂

foto 2

Ingredienser:

Dejen
– 450 g mel
Jeg brugte halv/halv af spelt og grahamsmel og 50 g hvedeklid for at tilføre ekstra fibre
– 2,5 dl mælk
– 2 æg
– 20 g gær
– 4 spsk flydende vegetabilsk fedtstof
– 2 spsk kokossukker
– 2 spsk kanel
– 1 tsk salt
– Sødemiddel

Fyld
– 15 dadler – soft, uden sten
– 5 figner
– 4 tsk kakaopulver, usødet
– 2 spsk kanel
– 2 spsk kokosolie
– 1 moden banan
– 1 spsk kokossukker
– Sødemiddel

Pynt
–  20 g 80% mørk chokolade
– 1 håndfuld hasselnødder

How to:

Mælken lunes og blandes med det flydende fedtstof, gæren opløses heri. Bland først de tørre ingredienser sammen, mel, salt, kanel, kokossukker. Pisk ET æg (det andet gemmes til at pensle med) sammen med de andre våde ingredienser, og tilsat herefter de tørre ingredienser lidt af gangen.
Dejen æltes og sættes til at hæve 1 time.

Ingredienserne til fyldet blendes sammen i en minihakker eller foodprocessor. Massen skal være til at smørre ud, så hvis den må ikke blive for fast, tilsat LIDT vand eller ekstra kokosolie, hvis den er for tyk.

Når dejen har hævet, skal den æltes igen, herefter rulles den ud til en rektangel, ikke for tyk.
Fyldet smørres ud over hele fladen. Rul den sammen til en roulade lignende pølse og skær den ud i små snegle, ca 2 cm brede/høje.
Sneglene fordeles på en bageplade, lad dem hæve en halv times tid.
Tænd ovnen på 180 C.
Sneglene pensles med det sidste æg.
Hak nødder og chokolade i en minihakker og drys det ovenpå.

Sneglene bages ved 180 C i ca. 20 min. Hold øje med dem, da de ikke skal blive for mørke, og dermed bliver for tørre og hårde.

God fornøjelse 🙂